Dear Pia, dear Christine,
I’m very happy to inform you, that Christine Riisgard Jensen has been selected to participate in the EVS project “Fri-Son” from the 1st of February until the end of July 2017. Christine can take her holidays the two last weeks of July, at the end of the project, because it is a quiet time for the music club Fri-Son.
The deadline for the grant is today!
Min første tanke er bare: "FUCK.. fuck. fuck. fuck". Jeg er totalt overvældet og det eneste jeg tænker er bare, at det kan jeg ikke. Det er for uoverskueligt. Simpelthen. Mere end jeg kan klare. Det hele er kommet lidt for tæt på lidt for hurtigt. Det er på mange måder alt for længe siden, at jeg har skrevet mine EVS-ansøgninger, og jeg har allerede andre planer for det kommende år. I mit hoved er jeg på vej til Asien med en god portion "backpacker-liv" i vente. Pludselig føles det som om alt dette er revet væk under mig og jeg er nu "tvunget" til at bruge 6 måneder at mit liv i Schweiz. De drømme jeg havde, da jeg sendte mine ansøgninger, er fuldstændig forsvundet og i stedet sidder jeg nu med ondt i maven i personalestue i Nordjylland og ved ikke rigtigt hvad jeg skal stille op.
Og det er faktisk netop de følelser, som i høj grad har fyldt mig siden jeg fik beskeden om at jeg var blevet udvalgt til at deltage i projektet, i hvert fald indtil for ganske nylig. De sidste par dage har jeg nemlig været på efterårslejr med Dansk ICYE og det har i den grad åbnet mine øjne for, hvor heldig jeg er, at få lov til at deltage i sådan et projekt og hvor godt sikret jeg egentligt er, ved at rejse med dansk ICYE. I mit hovedet har jeg hele tiden vidst det, men det er først nu at min krop for alvor er klar over det og for første gang glæder jeg mig til at få endelig besked d. 15 dec, hvor projektet forhåbentligt bliver økonomisk godkendt!
 |
| Fra Efterårlejren med Dansk ICYE |
Hermed bliver dette forhåbentligt startskuddet til mit EVS-ophold og den måde hvorpå, jeg har valgt at dele den med jer. I skal nok ikke forvente, at den kommer til at være fyldt med spændende og vilde historier, men i stedet en blog med små hverdagsfortællinger, som på godt og ondt beskriver min hverdag i et andet land og de tanker og følelser der følger med :-)
