Merci et à bientôt

Det var så det. Seks måneder i Schweiz er forbi. Det er vildt. Der er ikke så meget andet at sige end tak og på gensyn, tror jeg. Så det siger jeg, igen og igen, for farvel er ligesom bare ikke til at bære. Desuden tror jeg heller ikke, at det bliver nødvendigt, og på gensyn smager altså bare bedre, så det siger jeg. Dét og så tak. Og her to dage efter min hjemkomst, savner jeg det allerede. Mit liv i Fribourg altså. For hvor var det godt og skønt og dejligt og helt igennem vellykket. Og det prøver jeg så at huske på, når jeg igen sidder her på mit lille værelse på Valgårdsvej 22 og sender beskeder på Whatsapp til Schweiz og dets godtfolk. Og så tænker jeg lidt på alt det spændende, der nu skal ske, og et nyt kapitel et andet sted, og det hjælper heldigvis altsammen. Snart flytter jeg nemlig til Århus og så står der psykologi på skoleskemaet, og det glæder jeg mig nu også rigtig rigtig meget til.

Merci et à bientôt <3

Næsten hjemme

Jeg er tilbage i Fribourg igen. Den sidste del af interrailen er forbi og jeg er træt og glad og lidt trist. For nu er der altså ikke længe til, at det hele slutter og ærlig talt gider jeg ikke rigtig tænke på det. Endnu i hvert fald. Jeg har endnu to dage tilbage i Fribourg til pakning, afskedseancer og opbygning af chokoladelager. På mandag går turen så mod Tyskland og jeg glæder mig oprigtigt til familieferie, aftensøl på terrassen og fortællinger fra de sidste seks måneder. Men det er vildt, og jeg tror endnu ikke rigtigt, at jeg har forstået, at det hele snart er ovre. De sidste to uger har jeg nemlig rejst rundt med min interrailbillet i tasken og tænk helt andre tanker:

E har nemlig været på besøg. Det var skønt og godt. Vi var blandet andet i Montreux til mere jazz, rødvin og godt selskab.

Senere var der interrail med Karoline, en anden frivillig fra DK. Sammen legede vi rigtige turister og besøgte blandt
andet Rheinfall samt mange andre lækre steder.

Og så var jeg 2 dage i Lyon med Spanieren. Og vi følte os meget voksne, da vi sad der på fancy restaurant
med ternet dug på bordet og bestilte 3-retters menu og betalte 20 euro for en flaske vin. 

En anden del af interrailen forgik i Graubünden, den største og meget naturskønne kanton i Schweiz. Her hikede
vi blandt andet op til denne udsigt ved Alp Flix.

Tid til Fest

Jeg har været til rock festival i Frankrig og jazz festival i Schweiz. Min interrailbillet er næsten tjent ind og jeg har stadig 15 dage endnu. Tiden flyver afsted og jeg forsøger ikke at stresse for meget over praktiske opgaver, såsom at melde flytning bei der Gemeinde, skrive fancy youthpass om nyerhvervede kompetencer, aftale afskedsmøder med schweiziske venner og læse lejekontrakter om lejligheder i Århus. Jeg må hellere gå i gang nu. Om et par timer smutter jeg nemlig til Bern og henter Smukke Emilie og så forsætter festen nemlig. 

Backstage området til Eurocks i Frankrig
(ja, sådan en fancy billet havde jeg lige fået hæ)

Eurocks kl. 01.36 torsdag nat. Den sidste koncert er igang.

Øller og svømning i Montreux til jazz festival

Nok det smukkeste udsigt fra et dansegulv, jeg endnu har set

Den sødeste slovenske pige jeg kender <3 

Just wow

Interrailen er skudt igang. Jeg har været i Ticino, set en sørens masse flot natur, hiked en del, mødt en grinern Couchsurfing dude, været til Harley-davidson festival, drukket fadøls-Tuborg i Italien og delt rødvin med Spaniern til Montrux Jazz Festival. Første etape af min schweiziske interrail er altså mere end godkendt. Jeg er glad. Her er godt at være. Sådan på den helt rigtige dejlige og overskudsagtige måde. I dag har jeg så været til mit sidste møde med min chef og mine to mentorer. Vi har spist på fancy restaurant og jeg har fået en håndtaske af Fri-son, som tak for de sidste 6 måneder. Meget sødt. I morgen tager jeg en enkelt dag til Frankrig og rock-festival med nogle søde mennekser fra Fri-son. Og så fortsætter Interrailen igen snart. Tiden flyver og snart er jeg hjemme igen. Men lige nu vil jeg bare nyde og være glad og tænke wow og hvor er jeg dog heldig :-)

Fra Zermatt tager man et lille tog på til Gornergrat og her kan man være heldig at finde denne udsigt

Jep, den er god nok. Det er det samme bjerg som er på Toblerone-chokoladen

Efter ca. 2 timers hike opad fra Lugano var denne udsigt og en meget glad dansk pige

1, 2, 3 - Interrail!

Der er under 1 måned til, at jeg forlader Schweiz. Helt præcist 26 dage. Jeg har købt mig en interrail billet og skrevet håbefulde beskeder til folk på Couchsurfing. Det skal nok blive godt. Jeg har ikke meget arbejde, så forsøger at se så meget så muligt inden jeg igen vender snuden hjemad. Der er snart gået 6 måneder. Jeg fatter det ikke. Tiden flyver afsted. Og jeg kan ikke rigtigt følge med. For jeg har haft travlt det sidste stykke tid, men heldigvis har dagene været fyldt med smil, latter og "hvor-er-jeg-heldig-øjeblikke". Og Google fotos kan heller ikke følge med. Den bliver ved med at forelå mig at lave collager. Her er derfor tre for de sidste 13 dage. Værsgo :-) 

En skøn skøn søndag med familien Zahno 

En skøn skøn lørdag med familien Zahno
 

Skøn skøn weekend i Zurich med de andre frivillige

Træt, men glad

Jeg har haft min sidste barvagt i Fri-son. Wow. Det er svært at forstå. Igår var god. Vi forventede omkring 400-500 mennesker, og pludseligt var der 1300 festglade mennesker i Fri-son klar til at afslutte denne sæson med manér. Ret crazy. Så vi fik travlt i baren, og da klokken endelig blev 05.00 fejrede vi det med et shot og en bajer eller to. Først kl. 09.00 ramte jeg igen Chemin du Couchant og kunne sige godmorgen til Alois, inden jeg faldt om i min seng til et par timers tiltrængt søvn. Idag har jeg så kigget på rejseplaner og "Top 10 things to do in Switzerland"-lister og i morgen køber jeg nok en interrail billet, inden jeg tager turen til Zürich og endnu en weekend i godt selskab. Der er nemlig stadig et væld af gode oplevelser forude. Heldigvis. 

Min ret seje arbejdsplads

I feel so incredibly lucky

Det behøver vist ikke yderligere forklaring.

Tilbage på sporet

De sidste par dage har været rigtig gode og igår kom familien Zahno endelig hjem igen. Så er alt som det plejer, og jeg er glad. Og nu er jeg så vej mod en weekend i Sion med sommersandaler, bare skuldre og badetøj i tasken. Temperaturen siger 22 grader og klokken er kun elleve. Jeg tror det bliver en god dag. Og jeg glæder mig til gensyn med de andre frivillige. Der skulle vist både være mini-roadtrip, svømning og is på programmet. Egentligt var det bare det. Her er godt, jeg er glad, og om lidt stopper toget i Lausanne og så har jeg 5 minutter til at finde spor 6 og det tog, der vil bringe mig de sidste 50 min. til Sion og et meget glædeligt gensyn.

Og så er togturen fra Fribourg til Lausanne for resten den mest betagende jeg har oplevet indtil nu. Her kan man ikke undgå, at blive glad i låget. 

Om ikke at trives bedst i eget selskab

Klokken er 23.12 og jeg kan ikke sove. Jeg er egentligt træt, men der er lidt for mange tanker i mit hovedet. Og så er de fleste endda på tysk. Selv de franske er der plads til. For i mit hoved fortæller jeg hjemvendte mor Judith hvad jeg har lavet de sidste 20 dage, hvad jeg har spist, hvem jeg har set og måske endda om vi kan snakke om ham spanieren med kærestebrevet, som gjorde det hele lidt mere kompliceret. For jeg savner dem, familien Zahno altså, og jeg glæder mig til, at de kommer hjem igen. Og der er heldigvis kun 4 dage til nu. Og måske har jeg bare haft lidt for meget tid de sidste par dage og lidt for lidt overskud til at planlægge planer. I stedet har jeg sumpet lidt rundt i Fribourg og nu glæder jeg mig oprigtigt til at komme på arbejde igen snart. Og det der med at have nok i eget selvskab, forstår jeg ikke rigtigt lige nu, det gælder i hvert fald ikke lige her, lige nu. Til gengæld har jeg haft skypedate med Valgårdsvej 22 i dag, for Mor har fødselsdag, hurra og tillykke!! Og Mor og Far er på kærestetur til Zakynthos, så mens de skålede i champagne på terrassen, Søs i the i hendes lækre lejlighed i Århus, sad jeg her i mit nattøj på Chemin du Couchant og drak lidt vand og glædede mig meget til d. 24 juli og genforening et sted i det nordlige Tyskland. Det bliver rart. I morgen står på en sidste sumpedag i Fribourg højst sandsyneligt incl. rengøring og indkøb inden 3 dages arbejde og så et glædeligt gensyn på fredag til et selskab jeg helt sikkert trives i.

Fødselsdagsskype <3

Og så forsvandt Maj

De sidste par dage er gået stærk, og pludseligt er det blevet juni. Jeg har brugt en stor del af min tid i Fri-son både på arbejde og på spas og løjer. I weekenden havde jeg nemlig inviteret de andre frivillige til Fribourg, og sammen tog vi til vaskeægte schweizisk heavy metal koncert i Fri-son fredag aften. Og måske drak vi lidt for meget. Og måske festede vi lidt for længe. Og måske endte det i det hele taget med lidt for meget fulde-drama fredag nat. Jeg ved det ikke, men der var i hvert fald både kys, kærestebreve og folk der skred. Men vi havde det sjovt. Og det var det vigtigste. Lørdag stod derfor på tømmermænd og rundvisning i Fribourg. Og om aftenen tog jeg så igen på arbejde i baren i Fri-son. Det var hyggeligt, så jeg blev lidt ekstra og drak en Desperados med security-mændene. Omkring kl. 05.30 ramte jeg så igen Chemin du Couchant 23 og i stuen sad såmænd de andre frivillige og ventede på, at jeg skulle komme hjem. Sødt. Søndag stod derfor på endnu en tømmermænds-dag og egentligt bare afslapning i Fribourg. En rigtig dejlig weekend.

Fredag aften og aftensmad på terrassen inden Heavy metal koncert

Så er vi landet i Fri-son

Tømmermænds-dag i Fribourg 

Mandag og tirsdag tilbragte jeg så igen hele dagen i Fri-son. Der var planlagt workshops-dage med kontor-teamet. Det foregik på fransk. Det var ikke nemt. Og jeg var træt. Men jeg forstod da lidt, ikke meget, men noget. Igår og i dag har haft fri og dagene er blevet brugt på at lade op igen, både fysisk og mentalt. Og jeg mangler stadig at vaske tøj og købe ind. Jeg må hellere gå i gang, for i morgen tager jeg til Festival og så forsvinder tiden igen.

På en gråvejrsdag

Idag har jeg fri. Egentligt skulle jeg have været på roadtrip med de andre frivillige, men bilen gik i stykker og det satte ligesom lidt en stopper for weekendens festligheder. I stedet bruger jeg nu dagen herhjemme og forsøger at lægge planer om udflugter til Bern og svømning i schweiziske floder Jeg har endnu ikke været udenfor en dør, for det regner og der er koldt. I stedet bliver jeg indendøre og holder en vaskeægte fridag. Og det er faktisk næsten med god samvittighed. Hvis jeg er god, øver jeg måske lidt fransk og svarer på nogle af de mails, der venter i min indbakke. Hvis ikke, er det også okay. Og nu tror jeg, at jeg vil se, om jeg ikke kan finde en rigtig pladderromantisk komedie på Netflix.

Her med nogle af de frivillige, jeg egentligt skulle have været på roadtrip med. Det må blive en anden gang :-)

Tu peux donner la Balle à quelqu'un

Jeg har været til fransk med Nancy og slænget igen idag. Og det går vel egentligt meget godt. Jeg forstår det meste af det hun siger, og det i sig selv er store fremskridt. Men nu har Nancy fået en fiks idé. Den indeholder en orange bold. Og jeg er ikke fan. Så nu sider vi 5 (halv)voksne mennesker i et mødelokale i Fribourg og triller en bold frem og tilbage mellem os, så vi alle sammen er klar over hvem det er, der egentligt har ordet. Super fint og pædagogisk vil nogle måske sige. Jeg synes det er spild af tid. Ærlig talt. Heldigvis, laver vi også andre ting, og det går som regel bedre. Og heldigvis forstår jeg, hvad der foregår. Det er det vigtigste og så må jeg forsøge at bære over med vores nye orange ven. 

Den latterlige orange bold

Snart vil jeg tage på arbejde i Fri-son. Idag står den på deco-team. Men kun 3 timer, for så skal jeg nemlig hjem igen til Afskeds-middag med familien Zahno, som snart rejser hele vejen til Bolivia, og derfor efterlader mig alene i Fribourg de næste 3 uger. Heldigvis går tiden stærk hernede og inden længe er de hjemme igen. Og måske bliver det også rart nok, at være lidt for mig selv, bare et kort stykke tid.

Og så var jeg forresten på en dejlig dejlig hike igår tæt på Schwarzsee. Livet er egentligt godt :-)

Selv efter en halvdårlig uge

Der er idag præcis en måned til min sidste fest i Fri-son. Jeg har 6 vagter tilbage bag baren i Fri-son og kun 3 gange sprogkursus med fransktalende Nancy. Det er vildt. Og tanken om snart at skulle hjem begynder allerede at fylde meget. Der er heldigvis 72 nætter til endnu, hvis man tæller efter. Tooghalvfjers nætter. Det er alligevel ret meget. I hvert fald nok til at give lidt ro i maven. For jeg har ikke lyst til at skulle hjem. Og det er ikke fordi jeg ikke savner dem derhjemme eller fordi jeg ikke glæder mig til at se alle de gode gamle hoveder igen. Og det er ikke fordi jeg ikke glæder mig til (forhåbentligt) at skulle begynde på uni-livet til september eller til en ny start i Århus (forhåbentligt). Men livet i Fribourg er bare godt. Og selv efter en halv dårlig uge med meget arbejde, for lidt søvn og underskud på kontoen, både bogstavligt talt og i overført betydning, så er jeg ikke tvivl om, at det er her, jeg aller helst vil være lige nu.

Torsdag stod den f.eks. på Deco-team. Og det var egentligt meget hyggeligt, selvom mit
elendige franske stadig sætter lidt en dæmper på festlighederne

Danke vielmals

Jeg sidder stadig i mit nattøj med uredt hår og søvn i øjnene. Jeg har sovet længe og i aften står den igen på bar-vagt i Fri-son. Mor Judith og Alois er lige kommet hjem. De har været på indkøb sammen i Coop og købt nye ting til Bryggeriet. Det hele bliver fortalt på flydende fransk og jeg forstår heldigvis, hvad der foregår, selvom mit eget ordforråd stadig er begrænset til "Oui" og "Trés bien". Men jeg kan ikke lade være med at smile. For hvor har jeg været heldig. Og jeg bliver helt glad indeni nu, når jeg tænker på dem og alt det gode, de gør for mig. Og alligevel ved jeg, her over 3 måneder inde i mit ophold, stadig ikke hvordan, jeg egentligt kan takke dem. Selv på tysk, er det stadig for svært. Vielen dank er ligesom ikke helt dækkende for, hvad det egentligt er, jeg vil sige. Og efterhånden har jeg brugt den vending så meget, at den næsten begynder at falme. Heldigvis har jeg lidt tid endnu til at finde de helt store tyske ord frem. For jeg ved jeg, at jeg får brug for dem snart. Og indtil videre må jeg nøjes med "Vielen vielen dank".

Her bor den sødeste schweiziske familie, jeg kender

Tilbage til hverdagen

De sidste par dage, har været nogle af dem, man kommer til at huske. Hvor har det været rart og godt. Damerne har været på besøg, og det var lige, som det skulle være, også selvom vejret ikke teede sig helt, som vi havde håbet. Ugen stod blandt andet på Reggaefest i Fri-son, Rundvisning i Bern + Fribourg, heldags udflugt incl. Termalbad, øller ved genfersee, 20 km. Caminovandring og High School Musical på stormskærm. Pigerne blev sat på prøve i deres tyske gloser og jeg huskede pludseligt hvor meget energi jeg forhen brugte på at føre en normal samtale med familien Zahno. Dejligt at opdage, at det trods alt ikke er tilfældet længere. Nu er pigerne alle hjemme i DK igen, og jeg forsøger at forberede mig på den hverdag, der langsomt kommer snigende. Jeg har 10 vagter tilbage i baren og jeg ved ikke, om det er godt eller skidt. Vildt, er det i hvertfald.

Sygt-piis-pigerne ved Genfersee  

BLOG TAKEOVER

Så er der takeover på bloggen. 

Det har uden tvivl været den bedste uge i dette forår. Vi har besøgt Chrisser her i Friburg og her er jo bare pisse lækkert. Vi har set og prøvet lidt af det hele. Både Frison, Bern, Fondué med ost (sært, men populært), udendørs bjergbadning med bobler, en del af Caminoen og ikke mindst en kæmpe gaffel i noget vildt klart vand. 

Det har været skønt at møde Chrissers 'nye' familie.. om de er søde? Ja det kan i bande på at de er. Sødere Schweiziske godtfolk findes ikke. Selvom det, for mig, ikke altid er nemt at forstå hvad de siger, så har det været super hyggeligt og fedt at møde dem. 

Jeg kan fortælle, at alt er godt og at vi glæder os til at se hvad hun nu skal opleve af spændende sager. 

Mange knus og kram

Karoline

Vi ser jo ikke helt dumme ud ;-)

Så er der funk

Der er fem minutter til dørene åbner i Fri-son og jeg keder mig. Temaet er funk og vi håber på 80 mennesker, men jeg tvivler. Min kollega snakker fransk, og mit overskud er ikke stort nok til fremmedsprogssmalltalk lige nu. Ærgerligt. Så jeg drikker en cafe, sender en snap til dem derhjemme og forsøger at sende et billede til ham Spanieren, der arbejder i Sion. Noget må jeg gøre, så denne aften ikke bliver total mislykket. Men jeg er socialt træt og håber, der snart kommer gæster, for ellers bliver de næste 5 timer lange. Heldigvis kommer sygt piis homiies, aka Ba, Karo og Emma, til Fribourg i morgen. (!!!). Der er under 24 timer til, men hvem tæller. 

Vi er klar til Funk-fest

Weekend i Sion

Tiden løber af sted og om lidt er jeg halvvejs igennem mit EVS-ophold (shit). Det er vildt.  Og det går stærkt. For stærkt noglegange. Den her weekend har jeg tilbragt i Sion omgivet af flotte bjerge, solskin og søde mennesker. Jeg tænker, at jeg er heldig. Det har været en god weekend. Og på trods af massiv træthed efter endt fredags-nattevagt i baren og mangel på søvn, så endte jeg alligevel i Sion sent lørdag aften klar til hjemmelavet pizza, lokal hvidvin og post-påskeudsalgs-chokolade. Skønt. Søndag stod så på vandretur incl. storslåede bjerge i det fjerne, gamle ruiner på toppen, et vælg af gode snakke og røde skuldre, da dagen var omme. Vellykket må man sige. Igår dragede vi så hjemad og på vejen stod den på sightseeing i både Montreux, Vevey og Lausanne. En af de dage, jeg kommer til at huske, tror jeg. Nu venter en normal uge med arbejde, sprogkursus og kor. Og så sker der igen noget vildt. På fredag ankommer nemlig nogle meget savnede damer til Fribourg og jeg kan faktisk næsten ikke vente.

Fra søndagens vandretur. Her på toppen med udsigt over dalen.

Weekend i Zürich

I år har jeg holdt påske i Zürich. Der var ingen påskefrokoster og ingen gækkebreve. Til gengæld var der schweiziske påskeæg, sightseeing og masser af rigtig godt selvskab. En god blanding af unge fra hele Europa samlet i Virpi´s lejlighed i Zürich. Skønt, skønt, skønt. Og vi har set Zürich fra oven, drukket øl i solen, spist os mætte i pasta og påskeæg, besøgt Grossmünster, sejlet på søen, lavet pandekager og klemt os sammen i sengen med te og tegnefilm, da regnen kom. Nu er jeg hjemme igen og hverdagen kommer langsomt snigende. Men det gør ikke noget, for den er god og jeg glæder mig næsten til igen at skulle på arbejde på onsdag til Ping Pong Party i Fri-son. 

Vi er klar til bådtur

Virpi´s have (næsten i hvert fald)

Ferie ferie ferie

Valgårdsvej 22 har været på besøg og nej hvor var det godt. Altså virkelig en vellykket uge. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, det var bare godt og rart. Måske er det nok egentligt. Vi har været turister og lokale på samme tid og det var tilsyneladende en god blandning, for hvor har vi oplevet meget. Og da jeg forlod Fribourg fredag eftermiddag for at tilbringe weekenden i Zurich med de andre frivillige, var det ikke kun savnet af Familien Riisgård Jensen der fyldte, men også savnet af familien Zahno, og en taknemlighed over alle de gode oplevelser, de så generøst vælger at dele med mig, og det siger vist det hele. Mit kram-underskud er forsvundet og som vores nabo så fint sagde til morgenkaffen søndag morgen La vie est belle, så er her godt og rart. Det er i hvert fald den følelse jeg sidder med her på terrassen på Chemin du Couchant 23 på sådan en 2. påskedag i Schweiz. Og nu vil jeg tage tøj på, for mor Judith har forberedt middagsmad og nu skal vi på tur.

Valgårdsvej 22 i Gruyére

På vej til guidet rundvisning

Vi tog en overnatning i Leukerbad. Tager man die GemmiBahn op af bjerget, kan man være heldig at finde denne udsigt

Som at være på ferie

Jeg har været på ferie i Bern. Sådan føles det i hvert fald. For sommeren er på vej og idag har jeg spist frokost i en kortærmet og drukket champagne på terrassen mens solen gik ned. Det har været et par gode dage. Onsdag arbejdede jeg i baren til reggaekoncert i Fri-son, super chillern og afslappet. Torsdag var jeg først til 50 års ved naboen og derefter videre til Cully Festival med de fastansatte fra Fri-son. En god oplevelse, som indbefattede hvidvin ved Genfersee, nyerhvervede jazz-dansemoves, halvbeduggede samtaler på bagsædet, men desværre også træthed og en længsel efter at komme hjem da klokken nærmede sig 02.

Her er jeg dog stadig frisk, glad og snart småberuset med mine søde kollegaer fra Fri-son

Fra dagens picnic med Claudia

Igår tog jeg så toget mod Bern og ICYE møde med de 4 andre frivillige. Herefter træf med et par af de andre søde piger fra weekenden i Soluthurn, som endte med vin og chokolade i slovenske Claudias lejlighed i Bern. Idag har vi chillet rundt i Bern, spist picnic og nydt at foråret for alvor er kommet til Schweiz. Den næste uge har jeg rent faktisk rigtig ferie, for i morgen kommer Valgårdsvej 22 til Schweiz og nøj hvor bliver det godt!

Hvorfor det også er svært

Fordi de taler et sprog, jeg ikke forstår

Fordi jeg er den eneste "nye"

Fordi jeg er blevet forkølet

Fordi jeg sover for lidt

Fordi jeg er i kram-underskud

Fordi jeg sjældent ved hvornår jeg skal arbejde

Fordi tog-billetterne er absurd dyre 

Fordi jeg stadig ikke forstår reglerne for kindkys

Fordi jeg har fået en rykker fra fremmedpolitiet  

Fordi jeg savner dem derhjemme

En opdatering

Tiden flyver afsted, når man hygger sig. Er det ikke sådan man siger? Det er i hvert fald tilfældet her i Fribourg. De sidste to uger er fløjet af sted og nu er det snart april. Blomsterne begynder så småt at springe ud og jeg er begyndt at løbe tør for sommertøj. Det er rart og livet i Schweiz er godt. Her kan i se hvorfor:

Fri-son har fået nye varer. Det er spændende og svært. For jeg kender hverken de
nye drinks eller de mange nye specialøl. Til gengæld kan jeg anbefale "Baby Guinness"
- Et shot bestående af Kahlúa og Bailey

Jeg har været på kor-weekend med Enchoeur i en lille by kaldet Einigen, med
en totalt lækker udsigt over Thunersee. Vi sang b.la. et forfærdeligt arrangement af
"Yellow Submarine"

I weekenden var der On-Arrival-Training for alle EVS-voluntører i Schweiz. 20 stk.
unge mennesker fra hele europa samlet i Solothurn. En virkelig god oplevelse!

Og den sidste aften var vi på Absint-bar incl. prøve-smagning. Tænk absint er
åbenbart ikke bare absint. Det findes åbenbart i mange forskellige varianter. Og nu
har jeg prøvet i hvert fald 5 af dem :-)

I går stod jeg i baren til en udsolgt heavy-metal koncert. Hovednavnet var Gojira og
selvom det var fedt, så var jeg taknemmelig for, at jeg havde investeret i et par ordentlige
ørepropper.

Idag har jeg fri, for det ugentlige møde er åbenbart udsat til i morgen. En information jeg ved et tilfælde fik at vide i nat, da jeg sagde farvel og godnat efter endt Gojira koncert. Planlægning er ikke altid Fri-sons stærkeste side. Men heldigvis er vejret godt og jeg ville smutte udenfor og spise min frokost i solen. Der er 11 dage til jeg får besøg fra Danmark. Jeg glæder mig! 

Kaffepause

Det er blevet forår i Fribourg. Jeg har købt en kaffe og smidt jakken i solen. Egentligt skulle jeg spise frokost på Café Cyclo med mine mentorer og deres studiekammerater, men vi har taget fejl af hinanden, så jeg må vente en time. Heldigvis er en ekstra time i solen ikke det værste, man kan få forærende, en dag som idag. I eftermiddag tager jeg videre i Fri-son, og jeg skal igen arbejde med deco-holdet, og jeg tænker det bliver hyggeligt og godt for mit fransk-øre, som efterhånden kan genkende en del ord, dog uden egentligt at kunne skabe en samlet mening. Men det kommer, siger vi til hinanden, og jeg håber det passer. Omkring mig fyldes parken langsomt med studerende, der i grupper spiser deres medbragte frokost og ligesom jeg, nyder en ekstra time i solen. Wir müssen profitieren, som de siger, så det gør vi og det er rart. Og nu er det snart frokosttid. 

Un café, s´il vous plaît