lørdag den 22. juli 2017

Næsten hjemme

Jeg er tilbage i Fribourg igen. Den sidste del af interrailen er forbi og jeg er træt og glad og lidt trist. For nu er der altså ikke længe til, at det hele slutter og ærlig talt gider jeg ikke rigtig tænke på det. Endnu i hvert fald. Jeg har endnu to dage tilbage i Fribourg til pakning, afskedseancer og opbygning af chokoladelager. På mandag går turen så mod Tyskland og jeg glæder mig oprigtigt til familieferie, aftensøl på terrassen og fortællinger fra de sidste seks måneder. Men det er vildt, og jeg tror endnu ikke rigtigt, at jeg har forstået, at det hele snart er ovre. De sidste to uger har jeg nemlig rejst rundt med min interrailbillet i tasken og tænk helt andre tanker:

E har nemlig været på besøg. Det var skønt og godt. Vi var blandet andet i Montreux til mere jazz, rødvin og godt selskab.

Senere var der interrail med Karoline, en anden frivillig fra DK. Sammen legede vi rigtige turister og besøgte blandt
andet Rheinfall samt mange andre lækre steder.

Og så var jeg 2 dage i Lyon med Spanieren. Og vi følte os meget voksne, da vi sad der på fancy restaurant
med ternet dug på bordet og bestilte 3-retters menu og betalte 20 euro for en flaske vin. 

En anden del af interrailen forgik i Graubünden, den største og meget naturskønne kanton i Schweiz. Her hikede
vi blandt andet op til denne udsigt ved Alp Flix.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar