fredag den 19. maj 2017

På en gråvejrsdag

Idag har jeg fri. Egentligt skulle jeg have været på roadtrip med de andre frivillige, men bilen gik i stykker og det satte ligesom lidt en stopper for weekendens festligheder. I stedet bruger jeg nu dagen herhjemme og forsøger at lægge planer om udflugter til Bern og svømning i schweiziske floder Jeg har endnu ikke været udenfor en dør, for det regner og der er koldt. I stedet bliver jeg indendøre og holder en vaskeægte fridag. Og det er faktisk næsten med god samvittighed. Hvis jeg er god, øver jeg måske lidt fransk og svarer på nogle af de mails, der venter i min indbakke. Hvis ikke, er det også okay. Og nu tror jeg, at jeg vil se, om jeg ikke kan finde en rigtig pladderromantisk komedie på Netflix.

Her med nogle af de frivillige, jeg egentligt skulle have været på roadtrip med. Det må blive en anden gang :-)



torsdag den 18. maj 2017

Tu peux donner la Balle à quelqu'un

Jeg har været til fransk med Nancy og slænget igen idag. Og det går vel egentligt meget godt. Jeg forstår det meste af det hun siger, og det i sig selv er store fremskridt. Men nu har Nancy fået en fiks idé. Den indeholder en orange bold. Og jeg er ikke fan. Så nu sider vi 5 (halv)voksne mennesker i et mødelokale i Fribourg og triller en bold frem og tilbage mellem os, så vi alle sammen er klar over hvem det er, der egentligt har ordet. Super fint og pædagogisk vil nogle måske sige. Jeg synes det er spild af tid. Ærlig talt. Heldigvis, laver vi også andre ting, og det går som regel bedre. Og heldigvis forstår jeg, hvad der foregår. Det er det vigtigste og så må jeg forsøge at bære over med vores nye orange ven. 

Den latterlige orange bold

Snart vil jeg tage på arbejde i Fri-son. Idag står den på deco-team. Men kun 3 timer, for så skal jeg nemlig hjem igen til Afskeds-middag med familien Zahno, som snart rejser hele vejen til Bolivia, og derfor efterlader mig alene i Fribourg de næste 3 uger. Heldigvis går tiden stærk hernede og inden længe er de hjemme igen. Og måske bliver det også rart nok, at være lidt for mig selv, bare et kort stykke tid.

Og så var jeg forresten på en dejlig dejlig hike igår tæt på Schwarzsee. Livet er egentligt godt :-)

søndag den 14. maj 2017

Selv efter en halvdårlig uge

Der er idag præcis en måned til min sidste fest i Fri-son. Jeg har 6 vagter tilbage bag baren i Fri-son og kun 3 gange sprogkursus med fransktalende Nancy. Det er vildt. Og tanken om snart at skulle hjem begynder allerede at fylde meget. Der er heldigvis 72 nætter til endnu, hvis man tæller efter. Tooghalvfjers nætter. Det er alligevel ret meget. I hvert fald nok til at give lidt ro i maven. For jeg har ikke lyst til at skulle hjem. Og det er ikke fordi jeg ikke savner dem derhjemme eller fordi jeg ikke glæder mig til at se alle de gode gamle hoveder igen. Og det er ikke fordi jeg ikke glæder mig til (forhåbentligt) at skulle begynde på uni-livet til september eller til en ny start i Århus (forhåbentligt). Men livet i Fribourg er bare godt. Og selv efter en halv dårlig uge med meget arbejde, for lidt søvn og underskud på kontoen, både bogstavligt talt og i overført betydning, så er jeg ikke tvivl om, at det er her, jeg aller helst vil være lige nu.

Torsdag stod den f.eks. på Deco-team. Og det var egentligt meget hyggeligt, selvom mit
elendige franske stadig sætter lidt en dæmper på festlighederne



lørdag den 6. maj 2017

Danke vielmals

Jeg sidder stadig i mit nattøj med uredt hår og søvn i øjnene. Jeg har sovet længe og i aften står den igen på bar-vagt i Fri-son. Mor Judith og Alois er lige kommet hjem. De har været på indkøb sammen i Coop og købt nye ting til Bryggeriet. Det hele bliver fortalt på flydende fransk og jeg forstår heldigvis, hvad der foregår, selvom mit eget ordforråd stadig er begrænset til "Oui" og "Trés bien". Men jeg kan ikke lade være med at smile. For hvor har jeg været heldig. Og jeg bliver helt glad indeni nu, når jeg tænker på dem og alt det gode, de gør for mig. Og alligevel ved jeg, her over 3 måneder inde i mit ophold, stadig ikke hvordan, jeg egentligt kan takke dem. Selv på tysk, er det stadig for svært. Vielen dank er ligesom ikke helt dækkende for, hvad det egentligt er, jeg vil sige. Og efterhånden har jeg brugt den vending så meget, at den næsten begynder at falme. Heldigvis har jeg lidt tid endnu til at finde de helt store tyske ord frem. For jeg ved jeg, at jeg får brug for dem snart. Og indtil videre må jeg nøjes med "Vielen vielen dank".

Her bor den sødeste schweiziske familie, jeg kender

fredag den 5. maj 2017

Tilbage til hverdagen

De sidste par dage, har været nogle af dem, man kommer til at huske. Hvor har det været rart og godt. Damerne har været på besøg, og det var lige, som det skulle være, også selvom vejret ikke teede sig helt, som vi havde håbet. Ugen stod blandt andet på Reggaefest i Fri-son, Rundvisning i Bern + Fribourg, heldags udflugt incl. Termalbad, øller ved genfersee, 20 km. Caminovandring og High School Musical på stormskærm. Pigerne blev sat på prøve i deres tyske gloser og jeg huskede pludseligt hvor meget energi jeg forhen brugte på at føre en normal samtale med familien Zahno. Dejligt at opdage, at det trods alt ikke er tilfældet længere. Nu er pigerne alle hjemme i DK igen, og jeg forsøger at forberede mig på den hverdag, der langsomt kommer snigende. Jeg har 10 vagter tilbage i baren og jeg ved ikke, om det er godt eller skidt. Vildt, er det i hvertfald.

Sygt-piis-pigerne ved Genfersee  

torsdag den 4. maj 2017

BLOG TAKEOVER

Så er der takeover på bloggen. 

Det har uden tvivl været den bedste uge i dette forår. Vi har besøgt Chrisser her i Friburg og her er jo bare pisse lækkert. Vi har set og prøvet lidt af det hele. Både Frison, Bern, Fondué med ost (sært, men populært), udendørs bjergbadning med bobler, en del af Caminoen og ikke mindst en kæmpe gaffel i noget vildt klart vand. 

Det har været skønt at møde Chrissers 'nye' familie.. om de er søde? Ja det kan i bande på at de er. Sødere Schweiziske godtfolk findes ikke. Selvom det, for mig, ikke altid er nemt at forstå hvad de siger, så har det været super hyggeligt og fedt at møde dem. 

Jeg kan fortælle, at alt er godt og at vi glæder os til at se hvad hun nu skal opleve af spændende sager. 

Mange knus og kram

Karoline


Vi ser jo ikke helt dumme ud ;-)