Danke vielmals

Jeg sidder stadig i mit nattøj med uredt hår og søvn i øjnene. Jeg har sovet længe og i aften står den igen på bar-vagt i Fri-son. Mor Judith og Alois er lige kommet hjem. De har været på indkøb sammen i Coop og købt nye ting til Bryggeriet. Det hele bliver fortalt på flydende fransk og jeg forstår heldigvis, hvad der foregår, selvom mit eget ordforråd stadig er begrænset til "Oui" og "Trés bien". Men jeg kan ikke lade være med at smile. For hvor har jeg været heldig. Og jeg bliver helt glad indeni nu, når jeg tænker på dem og alt det gode, de gør for mig. Og alligevel ved jeg, her over 3 måneder inde i mit ophold, stadig ikke hvordan, jeg egentligt kan takke dem. Selv på tysk, er det stadig for svært. Vielen dank er ligesom ikke helt dækkende for, hvad det egentligt er, jeg vil sige. Og efterhånden har jeg brugt den vending så meget, at den næsten begynder at falme. Heldigvis har jeg lidt tid endnu til at finde de helt store tyske ord frem. For jeg ved jeg, at jeg får brug for dem snart. Og indtil videre må jeg nøjes med "Vielen vielen dank".

Her bor den sødeste schweiziske familie, jeg kender