Om nok at blive hjemme

I aften er der Roller Disco i Fri-son. Og det er vist noget man ikke vil gå glip af. For det er, som det lyder; diskoteksfest på rullestøjter. Man ifører sig simpelthen neonfarvede leggins, rulleskøjter og hvad man ellers lyster i forsøget på at finde den helt rigtige diskoånd. Og så drikker man ellers en masse øl og har det fedt med sine venner. Det lyder godt, ikke? Det tænker jeg også. Og så alligevel. For om 10 min starter festen og jeg sidder stadig på mit lille værelse på Chemin du Couchant 23 og er tæt på at gå ind og børste mine tænder og hoppe i nattøjet. For det er mørk udenfor og jeg er træt. Og i aften tror jeg bare ikke, at jeg får taget mig sammen til at gå alene til fest. Og det er nemt at blive hjemme, når ingen venter på én. Jeg forsøger forgæves at legimitere trætheden med undskyldninger såsom; At der kommer flere fester som disse, samt det faktum at jeg i morgen skal arbejde det meste af natten i baren. Men det virker ikke rigtigt. I stedet går jeg nok snart i seng med halvdårlig samvittighed og håber at imorgen bringer lidt mere energi med sig. 

Note til mig selv: Alle dage kan ikke have lige så meget overskud som denne